HJERTELIG

VELKOMMEN

Smukke omgivelser til store begivenheder

Haveselskabets Have er en enestående ramme om uforglemmelige bryllupper, fester og receptioner og om produktive møder.

Her i verdens næstældste have forstummer hverdagens lyde, og en karakterfast og yndefuld oase folder sig ud med havens fredede, okkergule bygninger og dens botaniske mangfoldighed.

Holdet bag Restaurant Mielcke & Hurtigkarl sammensætter mad og drikke til arrangementet, hvor hele haven er til rådighed for inspirerende gåture.

Plads til livets store begivenheder

Events

En historisk oase midt i storbyen

Lidt til venstre for den imponerende hovedindgang til Frederiksberg Have finder du en kuriøs lille indgang: hvid, malet, vejrbidt, med påskriften: Haveselskabets Have. Du har fundet det kongelige danske Haveselskab. Vores lokaler ligger lige dér og overrasker nysgerrige såvel som kendere.

Brøndsalen, Paradehuset, Orangeriet og First Floor er omgivet af den imponerende kongelige have, som på underspillet, naturlig og charmerende vis byder på dansk flora og fauna. Vi er historisk kendt for at byde velkommen med exceptionel mad og drikke og vældig skønhed.

Mad og drikke leveres af kokkene bag den hæderkronede restaurant Mielcke & Hurtigkarl, som er en af Danmarks bedste.

Lad os fejre livets begivenheder sammen.

Events til selskaber og møder

Lokaler